DBD-Energi

Software til energistyring


Øget opmærksomhed på energiforbruget

Med DBD-Energi lægges ansvaret for aflæsning og indtastning af målerstande ud til de lokale energiansvarlige. Dermed bliver de lokale energiansvarlige mere opmærksomme på energiforbruget. En anden gevinst er, at administrators arbejde mindskes, når denne del af indberetningen uddelegeres.


Indtastningsmenuen giver overblik

Indtastningsmenuen giver et hurtigt overblik over vand- og energiforbruget. For eksempel viser en smiley med det samme, om forbruget er steget, faldet eller stagneret, når der indtastes målerværdier. Smileys og grafer giver medarbejdere, der ikke er vant til at arbejde med forbrugstal, et hurtigt billede af forbruget.


Forbrugsoversigten viser det hele

I DBD-Energi viser forbrugsoversigten både energi- og vandforbrug i mængde og i en prisoversigt. Desuden vises det graddageregulerede varmeforbrug. Forbruget sammenlignes med det budgetterede forbrug, og begge dele kan ses med det samme som en graf, et søjlediagram, i en tabeloversigt eller som akkumuleret forbrug. I kan også vælge at eksportere disse data til viderebearbejdning i andre programmer, som f.eks. Excel og Word.


En hjælp til det grønne regnskab

Forbrugsoversigten indeholder de data, som skal bruges i det grønne regnskab. I menuen "Det grønne regnskab" kan I udvælge præcis de informationer, I vil have. Det kan f.eks. være en sammenligning af ejendomme ud fra anvendelse over en årrække, målt pr. m², eller den samlede CO2-udledning. DBD-Energi kan desuden leveres med en færdig skabelon til det grønne regnskab.


Programmet skræddersyes til organisationen

Vi tilpasser DBD-Energi til jeres aktuelle ønsker og behov, ligesom vi også hurtigt kan efterkomme eventuelle krav til systemet i fremtiden.

Automatisk fjernaflæsning én gang i timen

DBD-Energi understøtter automatisk fjernaflæsning, så der hverken skal aflæses eller indtastes manuelt. Fjernaflæseren aflæser automatisk målerne én gang i timen.


DBD-Energi er online

DBD-Energi er et web-baseret program. Brugere har adgang til data overalt døgnet rundt via en sikker forbindelse.