DBD-Vedligehold

Prioriteringer foretaget på et solidt grundlag


Få overblik over vedligehold

Programmet er udviklet på baggrund af mere end 18 års erfaring med vedligehold af ejendomme.

Det giver et hurtigt overblik over ejendommenes tilstand, vedligeholdelsesopgaverne og udgifterne. Dermed bliver det nemmere at planlægge og prioritere vedligeholdelsen. Gevinsten er færre nødløsninger samt bevaring af ejendommenes værdi på sigt.


Nem indtastning på få minutter

Vi har lagt vægt på, at det kun skal tage få minutter at indtaste en vedligeholdelsesopgave. Derfor er DBD-Vedligehold et let tilgængeligt registreringssystem med logisk opbyggede skærmmenuer, enkle instruktioner og en flad menustruktur.

Praktiske kopi- og skabelonfunktioner reducerer indtastningsarbejdet, og det er muligt at redigere eller udskyde aktiviteter uden at miste overblikket. Vi har udviklet en app til iPad, så det nu er endnu nemmere at registrere vedligeholdelsesopgaverne ude på stedet.


Hurtig og præcis informationssøgning

Gode søgefunktioner gør det nemt at hente specifikke informationer, som f.eks. "Hvor meget skal der i 2017 afsættes til kritiske tekniske installationer på skolerne?"

Resultatet vises på skærmen og kan udskrives til en rapport direkte fra programmet.


Udskrivning af rapporter og grafer

Det store udvalg af rapportskabeloner giver jer et stærkt redskab til at synliggøre og dokumentere vedligeholdsbehov, aktiviteter, driftsøkonomi, m.v.

På første side af rapporten står de valgte søgekriterier, så overblikket bevares ved gennemlæsningen.

Skal en ejendom vurderes, kan der udskrives et tilstandsskema, som letter indtastningen i programmet efter vurderingen. Grafmodulet giver jer et godt værktøj til at illustrere jeres vedligeholdelsesbehov.


Direkte adgang til data over internettet

Databasen i DBD-Vedligehold samler den viden om ejendommene, som før var delt ud på enkeltpersoner. Nu er oplysningerne tilgængelige ét sted på nettet. Web-adgang giver jer mulighed for at arbejde og registrere direkte i programmet fra enhver pc med internetforbindelse eller fra vores app til iPad.


Samkørsel med andre programmer

Programmet er et selvstændigt modul, der kan integreres med DBD-Økonomi såvel som andre økonomiprogrammer. Når I registrerer en vedligeholdelsesopgave, kan I desuden tilknytte CAD-tegninger, billeder, dokumenter, m.m., der kan udskrives direkte. Jeres data kan også eksporteres til Excel, så I kan foretage kalkulationer, generere grafer m.m.